Skvulp med pulp

Skvulp med pulp        – håndgjort papir med tryk og tråd. Med Ellen Qvortrup og Lis Pedersen 15. – 17. november 2024 SOM STØBT!På kurset vil du kunne lære at støbe dine egne unikke papirark efter en over 2000 år gammel teknik. Vi vil støbe ark i flere formater og få kendskab til bøttepapir, vandmærker, limning, strukturer i papiret mm. Der arbejdes ud fra en grundmasse, som kan bestå af forskelligt genbrugspapir eller paprester. Effekter i papiret laves af andre typer af papir eller materialer som f.eks. gavepapir, servietter, kuverter, sytråd og plantedele eller kaffegrums. Der er rigtig mange muligheder, så begynd allerede nu at samle papir, tørre blomster og andet spændende. Når vi støber papir, bruger vi bomuldsstof som mellemlægspapir, og derfor er det en god ide at tænke over at samle gammelt sengetøj eller andet sammen. Når papiret er støbt, kan vi arbejde videre med dekorationer eller udtryk, så som tegning, tryk og sting – alt efter interesse kan papiret anvendes til tekst-udtryk eller billeder eller andet. Vi skal arbejde med at tegne, trykke med stempler, monotypi, aftryk, effekter af rust eller metalfolie, collage mm. Der kommer medbringeliste forud for kurset, så du kantage materialer med. Produktmuligheder fra kurset – Små indrammede billeder til opslagstavlen, måske flere billeder i et billede osv.– En lille foldedagbog over vigtige oplevelser og begivenheder– Brevpapir m. kuvert– Beklædning af æsker– Et lille hæfte eller bog– Tegnepapir / malepapir– Noget helt andet… Det praktiske Hvornår: Den 15.—17. nov. 2024 fra fredag kl. 18 til søndag kl. 13. Sted:  Forsamlingshuseti Moltrup, Møllesvinget 38, 6100 Haderslev.Overnatning på og i medbragt sovegrej hos Ellen, 6 km fra kursusstedet. Pris: 1000 kr. for medlemmer. 1.500 kr. for andre. Overnatning 100 kr. og dertil et mindre beløb til fælles mad/forplejning.Udgifter til materialer – medbringeliste udsendes senere. Betaling: Afvent besked efter tilmelding. Tilmelding Du tilmelder dig kurset ved at sende en besked til foreningen. Du hører tilbage fra os i løbet af nogle få dage. Der er åbent for tilmelding fra den 1. juli til den 30. september 2024. Det er først til mølle.      Tag en ven med … Please enable JavaScript in your browser to complete this form.Please enable JavaScript in your browser to complete this form.Navn *Email *Besked * Send

Generalforsamling 2024

Generalforsamling Lørdag den 4. maj 2024 Dagens Program: Kl. 11 -12: GeneralforsamlingKl. 12 -13: FrokostKl. 13 -16: Workshop med Maja Landgren Germundsson Sted: Hjulbjergvej 19A, 8270 HøjbjergPris: Gratis for medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer. Frokost inkl. drikkevarer 100 kr. – overføres til foreningens konto (1551 4010892) senest d. 20. april 2024. Dagsorden for generalforsamlingen: Valg af dirigent Formandens beretning Regnskab for 2023 fremlægges Valg til bestyrelsen. På valg er: Kirsten Tygesen (genopstiller), Stine Rechnagel (genopstiller) Valg af suppleanter Valg af revisorer Indkomne forslag – skal sendes til formanden  senest d. 20. april 2024 Eventuelt Workshop Tekstilkunstner Maja Landgren Germundsson arbejder med broderi på mange forskellige måder bl.a det rumlige og skulpturelle, når hun skaber sine skulpturer. Her er det formen og det tredimensionelle, der har hendes store opmærksomhed.Til general forsamlingen vil vi arbejde med at skabe en form til en frugteller en mælkebøtte og dekorere den med frie sting. Ved større former kræver det mange sting og gentagelser, for at kunne dække formen helt. Hele tiden skal vi arbejde med at anvende tråden som en slags pensel, der bestandigt skifter farve for at være tro mod den oprindelige genstand. Medbring: Synåle med spids til at sy med amagergarn Amagergarn i gule, grønne, røde, orange og brune nuancer Et par piberensere Saks Skumgummi ca 10x10x10 cm Hvis man har filtrester til at ligge i grønne/ brune nuancer, må de også gerne medbringes. Lukket for tilmelding

Eva C – Art = SLOW-Art

Eva C – Art = SLOW – Art 1. – 3. marts 2024 Korssting, fladsting, knudesting og frie sting er min passion. Stingene sætter jeg i historiske gamle udklip fra bøger og blade fra 30’erne, 40’erne og 50’erne. Det tager tid at brodere, og jeg elsker denne langsomhed. Med mit kunsthåndværk gør jeg op med den flygtige hverdag præget af effektivitet, hastighed og tidsoptimering. I stedet søger jeg langsomhed og fordybelse med detaljeret broderi i skønne historiske billeder fundet på lofter og i glemte skuffer. Gennem mine billeder fortæller jeg historier eller laver ‘historieforfalskning’. Helt bogstaveligt trækker jeg med broderiet tråde fra fortid til nutid, hvor jeg betragter historiens gang og kommenterer den fra en nutidig vinkel: Moderne graffiti broderet på gamle togvogne, broderede tatoveringer på 50’er kvinder eller grøntsager i hænderne på de kongelige. En æstetisk sammensmeltning af før og nu formidlet med tråd. Alt er håndarbejde. Se mere på evac-art.dk. Eva Cecilie Skak Lassen Autodidakt kunsthåndværker med speciale i broderi. Hun broderer i papir med inspiration fra gamle broderibøger, youtube og fri fantasi. For at kunne sy i de gamle udklip limes de op på akvarelpapir og efterfølgende tegnes motivet op. Kompositionen i værkerne balancerer mellem det præcise broderi i en blanding af stingtyper og de skrøbelige udklip eller det tilfældigt afrevne papir præget af glemsel, fugt og insektbid. Med sin kulørte farveskala og stoflige struktur tilfører sytråden et moderne og overraskende modspil til de gamle sort/hvide motiver. Man får lyst til at røre og tjekke, om det virkelig er broderi, eller om øjet bliver snydt. Det praktiske Hvornår: Den 1.—3. marts 2024 fra fredag kl. 18 til søndag kl. 13. Sted:  Tranbjerg Skole, Grønløkke Alle 9, 8310 Tranbjerg.Overnatning på og i medbragt sovegrej på skolen. Pris: 1000 kr. for medlemmer. 1.500 kr. for ikke medlemmer. Overnatning 100 kr og dertil et mindre beløb til fælles mad/forplejning.Besked om betaling kommer senere. Medbringeliste: Medbringeliste udsendes senere. Udgifter til tilkøb af materialer afregnes med underviser. Lukket for tilmelding

Broderet dagbog på papir

Broderet dagbog på papir 9. – 11. september 2022 Broderi er fordybelse, i stingene, i materialet, i billedet. På kurset vil I kunne arbejde med broderi på papir, med enkle broderisting på små billeder som I selv komponerer. Jeg vil stille jer forskellige opgaver som inspiration til indsamling af motiver. Mængden af broderede billeder afhænger af jer, men mod slutningen af kurset vil jeg instruere jer i at samle billederne til en kort eller lang foldebog. Bogen kan fungere som en regulær bog eller som en udstillingsgenstand. For hvert nyt billede, vil jeg stille en opgave, det kan være instruktioner til kompositionen eller motivet, det kan være krav til broderisting, materialerne eller til male-teknikken. Nogle opgaver vil skulle laves på tid – andre vil I kunne brodere på i en uendelighed. Formatet på siderne vil være 10x10cm. Jeg vil præsentere mange garner og papirkvaliteter. Jeg vil lære jer at bearbejde papiret så det får tekstilkarakter og bliver lettere at brodere på. Kurset slutter af med en lille udstilling af jeres bøger, hvor vi sammen gennemgår dem.   Om Vibeke Lindhardt Jeg er tekstilkunstner og arbejder med både broderi og vævning. Jeg er uddannet fra Tekstilkunstner Ann Mari Kornerups værksted og Skals Håndarbejdsskoles seminarium. Jeg arbejder med blanding af meget store broderier på papir og så små bitte papirbroderier og har udstillet mange steder både i Danmark og i udlandet.(se evt. vibekelindhardt.dk). Jeg elsker materialerne papir og tekstil og vil medbringe mange forskellige håndlavede papirkvaliteter på kurset, ligesom jeg vil præsentere jer for spændende garner til at brodere med. Det praktiske Hvornår: Den 9.—11. sep. 2022 fra fredag kl. 18 til søndag kl. 13. Sted:  Tranbjerg Skole, Grønløkke Alle 9, 8310 Tranbjerg.Overnatning på og i medbragt sovegrej på skolen Pris: 1000 kr. for medlemmer. 1.200 kr. for andre. Et mindre beløb til fælles mad/forplejning.Udgifter til materialer – medbringeliste udsendes senere. Betaling: Afvent besked efter tilmelding. Lukket for tilmelding