Om D.E.T.

En forening af håndarbejdende eksperimenterende entusiaster – er du nysgerrig og har lyst til at lave håndarbejde i enhver forstand, så læs videre.

Foreningen afholder hvert år 4 kurser – to om foråret og to om efteråret. Emnerne spænder fra barkflet over læder til broderi og hækling og videre til pels og genbrug og alt derimellem. Alle kan deltage på kurserne, hvad enten de er medlemmer eller ikke. Kurserne spænder over en weekend, hvor vi giver os selv lov til at nørde med et materiale eller en teknik. Vi finder dygtige instruktører, der kan guide os, men vi lader os også i høj grad inspirere af hinanden og deler erfaringer.

Derudover udgiver foreningen et blad to gange om året, som fortæller om foreningens aktiviteter og beskriver kommende kurser, samt giver inspiration til, hvad der rør sig indenfor den eksperimenterende håndarbejdes verden, herunder hvilke aktiviteter, der kommer rundt i landet det kommende halve til hele år.

Foreningen er båret af det sociale samvær og den fælles interesse for håndarbejde. D.E.T. er en levende forening, som udvikler sig hele tiden og med tiden.

Se vores vedtægter og læse om vores persondatapolitik her:

Vedtægter

GDPR

Historien

Foreningen blev startet i 1970 af bl.a. Tove Andresen, der var tilknyttet Engelsholm Håndarbejdshøjskole, for at redde broderifaget. Foreningen blev kaldt Håndarbejdslærernes Landsforening, men i årenes løb kom der flere og flere, som ikke var håndarbejdslærere og foreningen skiftede derfor navn til Den eksperimenterende Tekstilforening. Foreningen henvender sig i dag bredt til mennesker, som har lyst til at bruge hænderne til håndarbejde i selskab med andre kreative sjæle. Det er ikke afgørende hvor dygtig man er til håndarbejde, men det vigtigste er i virkeligheden, at man er nysgerrig på håndarbejde.

Bestyrelsen

Formand: Inge-Lise Christensen
Næstformand: Kirstine Rechnagel
Kasserer: Kirsten Tygesen
Sekretær: Turi Lind-Jakobsen
Bestyrelsesmedlem: Dorte Schmidt
Suppleant: Jytte Bak Jeppesen
Suppleant: Lene Lerche