Skrotperler

Skrotperler 28. februar – 2. marts 2025 Smykker og små skulptureri skrot og genbrugsmaterialer. Hvis du kan se skønheden i andet end guld og diamanter, hvis du værdsætter irret kobber, gamle badges, messingskruer eller en fin krøllet pind, er dette kursus lige noget for dig. Vi laver smykker ud af kasserede materialer, f.eks. metaller fundet på skrotpladsen, rester fra industrien, urværker, benknogler, plastikflasker, perlehalskæder, brugte markere, bark osv., kun fantasien sætter grænser. Vi arbejder efter metoden Lost-and-Found, dvs. vi bruger det fundne objekts form og farve, tilsætter andre objekter, andre former og farver, til en ny komposition, som bliver det endelige lille værk. Der skal saves, files, slibes og pudses, der skal bores og sys, limes og nittes, håndværket skal være i orden. Begynd allerede nu at samle ting ind, som kunne være fine at bruge til et smykke, det være sig en ring, en broche en halskæde eller måske et par ny øreringe. Alt værktøj er også velkomment, underviseren skal dog nok sørge for en del. Da vi arbejder med genbrug, er det ikke for de sarte, så medbring derfor et forklæde og noget håndcreme. Om Kirsten Sonne Kirsten er uddannet grafisk designer og gik selvstændig i 1990 efter mange år som fastansat grafiker, blandt andet i Dansk Sygeplejeråd. Siden 1993 har hun drevet en tegnestue under samme tag som sin mand, der også er grafisk designer, med fælles faciliteter, men med hver deres firma. Den anden fase af hendes liv som selvstændig, begyndte et par måneder før hun fyldte 70. Da lejede hun sig ind i en butik i den hotte gade Jægersborggade på Nørrebro i København og åbnede en smykkeforretning med recycled smykker. Se mere: https://www.sonnejewels.com/ Det praktiske Hvornår: Den 28. feb. – 2. mar. 2025 fra fredag kl. 18 til søndag kl. 13. Sted:  Guldysse Kulturgård, Gulddyssevej 70, 4000 RoskildeOvernatning på og i medbragt sovegrej på skolen Pris: 1000 kr. for medlemmer. 1.500 kr. for andre. Overnatning 125 kr. og dertil et mindre beløb til fælles mad/forplejning.Udgifter til materialer – medbringeliste udsendes senere. Betaling: Afvent besked efter tilmelding. Lukket for tilmelding