Pileflet

Eksperimenterende pileflet 24. – 26. marts 2023 Kurset er for alle – både øvede og nybegyndere. Fredags aften vil vi bruge på at arbejde med fletningens grundprincipper – herunder lave en ordentlig bund, så kurven ikke står og vipper. Derefter vil der være mulighed for at flette efter eget hoved eller hjerte. Det kan være traditionelt pileflet af nyttegenstande (læs strikkekurven, svampekurven eller ???-kurven) eller tasken eller pyntegenstande efter eget hoved eller efter inspiration fra Annelise.   Annelise medbringer pil og bark og græsser til fletning, men man kan også inkorporere mange spændende elementer fra knoklede grene eller rødder til hul-sten, keramik-perler eller andre interessante genstande, som kan trækkes på og inkorporeres i flettet eller som kan monteres efterfølgende som pynt. Derfor opfordres alle kommende kursister til med det samme at tænke over muligheder, hvis deres vej fører dem til spændende naturmaterialer – saml dem op! Pilefletflet i fællesskabflet en smuk kurvflet din sjæl ind i denflet en kurv til nytte og pyntflet i godt selskab   Om Annelise Pedersbæk Annelise er oprindeligt uddannet håndarbejdslærer fra Skals, men har siden kastet sin kærlighed på pil og pilebark som materiale til smukke og finurlige genstande. Vi kender i bestyrelsen Annelise som mangeårigt medlem af D.E.T., som en skøn håndværker med et fantastisk humør og som en god underviser.   Det praktiske Hvornår: Den 24.—26. mar. 2023 fra fredag kl. 18 til søndag kl. 13. Sted:  Moltrup forsamlingshus, Møllesvinget 38, 6100 Haderslev.Overnatning hos Ellen (ved siden af forsamlingshuset). Pris: 1000 kr. for medlemmer. 1.200 kr. for andre. Et mindre beløb til fælles mad/forplejning.100 kr for overnatning for weekenden.Udgifter til materialer – medbringeliste udsendes senere. Betaling: Afvent besked efter tilmelding. Lukket for tilmelding