Geometrisk papirpoesi

8. - 10. september 2023

Papir kan blive til så meget forskelligt og udtrykke så mange kontraster. Det kan være tungt og let, skrøbeligt og kraftigt, lyst og skyggefuldt. Det kan være enkelt, flødeskumsagtigt, skulpturelt, fladt, voluminøst, transparent og opakt. Papir har alle transformationsmuligheder i sig.”

 

Maria Kerrn-Jespersen

Kunsthåndværker med speciale i papir. Maria er uddannet papirkonservator og grafiker og arbejder desuden med formidling af kunst, kunsthåndværk til både unge og voksne på skoler, højskoler og undervisning i privat regi. Hun arbejder tredimensionelt med papir og stræber efter poetiske og effektfulde udtryk ud fra simple former og tager afsæt i papirets egenskaber og hendes arbejdsproces er intuitiv, f.eks. med afsæt i en overordnet idé om et udtryk, en rest/afklip som transformeres til noget andet.

Papir kan foldes /manipuleres i fantastiske 3-dimentionelle former. Fascinationen af papirets muligheder bliver Maria aldrig træt af, for mulighederne er uendelige, og selvom hun ofte tager afsæt i origamiens grundformer, kan dybdeforskelle, skalaspring eller størrelserne på de forskellige papirelementer gå i indbyrdes dialog og skabe helt nye lag og helt nye fortællinger.

Du kan se mere på www.kerrn-jespersen.dk.

Kurset

Under kursets forløb får du mulighed for at arbejde med papirfoldning i 3D form og i billedform. På kurset lærer du grundteknikkerne, så du kan videreudvikle og eksperimentere med egne projekter. Du lærer materialet at kende og får et indblik i dets mange muligheder. Du kan arbejde med både enkle og udfordrende teknikker.

 

Det praktiske

Hvornår:

Den 8.—10. sep. 2023 fra fredag kl. 18 til søndag kl. 13.

Sted: 

Tranbjerg Skole, Grønløkke Alle 9, 8310 Tranbjerg.
Overnatning på og i medbragt sovegrej på skolen

Pris:

1000 kr. for medlemmer.
1.500 kr. for ikke medlemmer.
Et mindre beløb til fælles mad/forplejning.
Udgifter til materialer – medbringeliste udsendes senere.

Betaling:

Afvent besked efter tilmelding.

Lukket for tilmelding