Broderi er fordybelse, i stingene, i materialet, i billedet. På kurset vil I kunne arbejde med broderi på papir, med enkle broderisting på små billeder som I selv komponerer.
Jeg vil stille jer forskellige opgaver som inspiration til indsamling af motiver. Mængden af broderede billeder afhænger af jer, men mod slutningen af kurset vil jeg instruere jer i at samle billederne til en kort eller lang foldebog.
Bogen kan fungere som en regulær bog eller som en udstillingsgenstand.
For hvert nyt billede, vil jeg stille en opgave, det kan være instruktioner til kompositionen eller motivet, det kan være krav til broderisting, materialerne eller til male-teknikken. Nogle opgaver vil skulle laves på tid – andre vil I kunne brodere på i en uendelighed.
Formatet på siderne vil være 10x10cm. Jeg vil præsentere mange garner og papirkvaliteter. Jeg vil lære jer at bearbejde papiret så det får tekstilkarakter og bliver lettere at brodere på.
Kurset slutter af med en lille udstilling af jeres bøger, hvor vi sammen gennemgår dem.
Jeg er tekstilkunstner og arbejder med både broderi og vævning.
Jeg er uddannet fra Tekstilkunstner Ann Mari Kornerups værksted og Skals Håndarbejdsskoles seminarium.
Jeg arbejder med blanding af meget store broderier på papir og så små bitte papirbroderier og har udstillet mange steder både i Danmark og i udlandet.
(se evt. vibekelindhardt.dk).
Jeg elsker materialerne papir og tekstil og vil medbringe mange forskellige håndlavede papirkvaliteter på kurset, ligesom jeg vil præsentere jer for spændende garner til at brodere med.
Hvornår: | Den 9.—11. sep. 2022 fra fredag kl. 18 til søndag kl. 13. |
Sted: | Tranbjerg Skole, Grønløkke Alle 9, 8310 Tranbjerg. |
Pris: | 1000 kr. for medlemmer. |
Betaling: | Afvent besked efter tilmelding. |
Lukket for tilmelding