Skvulp med pulp – håndgjort papir med tryk og tråd. Med Ellen Qvortrup og Lis Pedersen 15. – 17. november 2024 SOM STØBT!På kurset vil du kunne lære at støbe dine egne unikke papirark efter en over
D.E.T. afholder årligt fire kurser, to i foråret og to i efteråret. Emnet for kurserne spænder bredt, f.eks. tasker lavet af banner, pileflet, 3D hækling, tryk og broderi.
Kurserne afholdes hovedsageligt som weekendkurser under relativt simple forhold, med overnatning på medbragte madrasser og fælles faciliteter, men til gengæld med skøn forplejning i form af mad og kaffe og kage, så man kan holde hænderne i aktiviteterne hele weekenden. Kurserne henvender sig til voksne eller store teenagere. Kontakt os hvis du er i tvivl.
Et weekendprogram omfatter ankomst fredag kl. 18, bespisning med medbragt mad samt introduktion af deltagere og kurset ved underviseren. Herefter er der undervisning fra 19-22, hvor man oftest præsenteres for muligheder, teknik og weekendens program samt får mulighed for at teste aktiviteten med en mindre introduktionsopgave.
Lørdagens program starter med fælles morgenmad fra 8-9 og derefter er der kursus og undervisning frem til kl. ca. 17, dog afbrudt af en kærkommen frokost. Lørdag aften er der aftensmad og i princippet har alle derefter fri. Men i praksis er vi så optagede af de projekter, der er i gang, at vi hygger os i arbejdslokalet indtil madrassen kalder. Søndag formiddag er der på ny fælles morgenmad kl. 8-9 og derefter færdiggørelse af projekter og fælles udstilling af produkter med evaluering af weekendens aktiviteter. Der afsluttes med fælles frokost og oprydning.
Maden tilkøbes (typisk weekend-pris for mad udgør 150-200 kr. for hele weekenden pr. person) og tilberedes af medlemmer, som har tilbudt deres bistand som ”praktisk gris”, så kursisterne kan koncentrere sig om håndarbejdet. Maden er altid sund og lækker! Du kan selv blive praktisk gris og på den måde hjælpe foreningen med afviklingen af de skønne kurser og samtidig blive inspireret til en aktivitet. Henvendelse sker til foreningen.
Kursuslisten opdateres to gange om året: I juni og i december.
Skvulp med pulp – håndgjort papir med tryk og tråd. Med Ellen Qvortrup og Lis Pedersen 15. – 17. november 2024 SOM STØBT!På kurset vil du kunne lære at støbe dine egne unikke papirark efter en over
Flet, bind og tvind 13. – 15. september 2024 Forudsætningen for denne workshop er lysten til at lege. Vi sætter idé over funktionalitet og holder fokus på rytme, struktur og koncept.Vi vil flette bånd og bark, vi vil binde
Cyanotypi 19. – 21. april 2024 Har du lyst til at lave cyanotypi med aftryk af planter og papirklip? Det kan du lære på dette weekendkursus Cyanotypi eller blåtryk er en enkel analog fotografisk teknik. Vi påfører en lysfølsom væske
Del: